Soldat dræbt i Afganistand og Pædagog dømt ude

Har længe prøvet at tage mig sammen til at skrive et inlæg til bloggen, det gør jeg så nu, havde dog regnet med det skulle ha´omhandlet noget andet.

Puha, der er sket meget i mit liv på det sidste både gode og dårlige ting. Det jeg vil fortælle er noget af det mere energikrævende og jeg syntes ikke der er helt så meget ernergi som det kræver, men det er der jo ikke nogen der spørger om. Så vi må jo bare klare det.

Nå, men jeg starter med begyndelsen; Soldat dræbt i Afganistan, det kunne man høre i nyhedermne d. 8 August. Det forfærdelige var sket endnu en gang 2 soldater var dræbt. Denne gang var det bare en jeg kendte......

Erik Berre Rolandsen, 26 år gammel eller ung, gift og far til 2 små drenge.

Mærkeligt at tænke på at han er død. Jeg har godt nok ikke set ham de sidste på år, men han var stadig en stor del af min opvækst. Han er søn af mine forældres gode venner og vi har altid deltaget i atte hans og hans families begivenheder.

Erik var en dejlig og glad dreng der altid gjorde det bedste til at gøre alle i sit selskab tilpas, men hvordan skulle man også kunne blive anderledes når man er vokset op i den mest skønne, varme og åbne familie jeg nogensinde har mødt.

Det er svært at sætte sig ind i men tænker alligevel hvor forfærdeligt det må være for hans kone, hans forældre og hans søskende, der har mistet deres mand, søn og bror.

Mine tanker går til dem i denne svære tid.

Det var en storslået og fantastisk smuk begravelse og selvfølselig meget sørgeligt.

Det blev spillet det smukkeste hornmusik efter Eriks ønske.

ÆRE VÆRE DIT MINDE ERIK. <3>

Det var så den ene svære begivenhed der er sket, den anden er at jeg er blevet fyret fra mit arbejde p.g.a min sygdom. Jeg ved godt at jeg har været sygemeldt længe, men alligevel.........

Men da jeg ikke kunne sige hvornår jeg kunne starte igen var de nødt til at afskedige mig. Det var godt nok noget af et slag og jeg tudede næsten hele dagen igår.

Meeen skal jeg prøve at tænke rationelt betyder det det jo at jeg skal ha´ hele mit liv op til revision. Som jeg har snakket med b.l.a min gode gamle kollega om måske er det fordi det er menigen at der skulle ske noget nyt i mit liv. der er måske nogen der prøver at fortælle mig noget. Nu kan man jo sige nu ligger verden åben . Så skal jeg "bare" lige ha´vendt det til noget positivt, men syntes nu alligevel det føles som et ordentligt gok i nøden og syntes gerne jeg må være lidt knotten og ømme mig. :-(