Idag er en meget sørgelig dag og ja jeg tuder iiiigeeen...Nu jeg sidder og kigger på dette billed. Det er min svigerforældres hund , Rambo. Ham har vi sagt farvel til idag. Øv, øv og atter øv. Jeg er ked, sørgmodig, sur, gal, mest på mig selv. Har i over 2 måneder set ham halte på det ene bagben, jeg har kommeteret det og inde i mig var der noget de strittede, hvis man kan sige sådan. Syntes jo nok allerede at det skulle være tjekket der, men det "ordentlige" og "søde pige" man er der ikke vil jogge eller såre andre, lader man = mig være med at handle.....Indtil idag....Nu kunne eg ikke holde det ud mere.... Det vides ikke om det havde været andderledes hvis det var blevet tjekket får, men nu havde han fået revet alle sener i foden over så knoglerne kørte imod hinanden og det var begynende slidgigt i hoften. Han ville godt kunne være blevet opereret men så skulle han ha´ været blevet holdt i ro i 2 måneder og det er tæt på umuligt for en som ham. Så dommen var aflivning......Piv! Det var slet ikke det jeg havde regnet med, da jeg sagde at nu skulle jeg niok tage ham til dyrelæge når der ikke var andre der gjorde. Var på ingen måder forberedt..... En superdejlig hund er nu i hundehimlen så nu lider han ikke mere. Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om tingene ville ha´været anderledes hvis jeg havde droppet pænheden noget før..... Hmm ja, det er sgu mange tanker der rumstere. Puha, det her var svært at skrive.... Men jeg må sige min dag gik slet ikke som jeg havde regnet med....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar